Både i USA og i Tyskland er der stigende usikkerhed over den måde, som Rusland har indledt sin efterforskning af landets største olieslskab, Yukos, og anholdelsen af Ruslands rigeste mand, Mikhail Khodorkovskij. En talsmand for Bush-administrationen siger i følge BBC, at Rusland bliver nødt til at mane de stigende bekymringer om, at fængslingen var politisk motiveret i jorden. Mikhail Khodorkovskij har ydet store økonomiske bidrag til en række liberale politiske grupper i Rusland. Flere iagttagere mener, at det er derfor den russiske oliemilliardær nu sidder bag tremmer. Tyskland er Ruslands største samhandelspartner, og et vigtigt grundlag for de investeringer, der skal sætte skub i den russiske økonomi. En talsmand for den tyske kansler Gerhard Schröder, siger at det er afgørende for den russiske integration i verdensøkonomien, at sagen om Yukos og Khodorkovskij bliver behandlet i overensstemmelse med juraen. Putin afviser En gruppe russiske forretningsfolk har meddelt Putin, at den aktuelle situation i Rusland gør dem urolig og kan skade den økonomiske udvikling. Putin sagde, at alt er i orden. Han afviste, at arrestationen af Khodorkovskij har politiske undertoner og hænger sammen med hans støtte til Putins politiske modstandere. Men de færreste i Rusland tror, at statsanklageren ville kunne give ordre til anholdelsen og til et så hårdt angreb på Yukos uden præsidentens accept. Khodorkovskij, som er Ruslands rigeste mand og har været det i flere år, blev fængslet sidste uge. Han beskyldes for svindel og skatteunddragelse for omkring 6,4 milliarder kroner. Også andre politikere og folk fra erhvervslivet udtalte i går bekymring for, hvad der foregår i Rusland, og hvilken vej landet vil gå i fremtiden. De sagde, at der er, selv om Putin benægter det, en direkte sammenhæng mellem krigen mod Yukos og afskedigelsen af Aleksandr Volosjin, som var kendt for sine sympatier for Khodorkovskij og andre forretningsfolk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.