Snigskytte-mistænkt fører sin egen sag

Lyt til artiklen

Den 42-årige mand, der er tiltalt for at stå bag en række drab sidste år, har fået lov til at føre sagen uden advokat. John Allen Muhammed står i første omgang anklaget for drabet på en 53-årig mand på en benzintank 9. oktober sidste år. Drabet var det syvende i rækken af de drab der blev begået af en snigskytte, og som rystede store dele af USA. Kan konferere med advokat Dommeren tillod John Allen Muhammed at føre sin egen sag, men sagde samtidig, at »han vil blive behandlet som en hvilken som helst advokat vil blive behandlet«. Samtidig vil den 42-årige mistænkte få lov til at konsultere sagen med sin tidligere advokat. John Allen Muhammed, der er tidligere veteran fra golfkrigen, risikerer dødsstraf eller en dom på livstid, hvis han bliver fundet skyldig. Han blev anholdt sidste år, da han besøgte en rasteplads i Maryland i sin eftersøgte Chevrolet sammen med sin dengang 17-årige stedsøn. Også stedsønnen er anklaget for et af snigskyttedrabene, og han stilles for en domstol 10. november. Bil som gemmested for snigskytte Under dagens retsmøde fremviste billeder af bilen, som øjensynligt havde fået indrettet bagagerummet som gemmested for en snigskytte. Fra et hul bag i bilen kunne snigskytten skyde uset mod ofrene. Samtidig kunne anklageren også fremvise et gevær, som blev beslaglagt i forbindelse med anholdelsen af de to mænd. »Det er et våben som bliver bedst affyret fra en liggende position. Hvis du befinder dig på jorden eller et underlag som bagagerummet i en bil, bliver dette våben uhyre præcist«, sagde anklager James Willett. Forbrydelserne fandt bl.a. sted i Maryland og Washington D.C., men USA's justitsminister, John Ashcroft, valgte at føre de første drabssager i Virginia, fordi det gav mulighed for dødsstraf, samtidig var der udtrykt bekymring om det ville være umuligt at finde en upartisk jury i Washington-området.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her