En stemme, der angiveligt tilhører al Qaeda-lederen Osama bin Laden truer amerikanerne med nye selvmordsangreb i og udenfor USA. USA er 'i kviksand' i Irak Stemmen råder desuden USA til at forlade Irak. Amerikanerne er havnet i kviksandet i Irak, hedder det på båndet. Den arabiske tv-station Al Jazeera har endnu ikke udsendt lydbåndet, men der ligger en udskrift af erklæringen på tv-stationens hjemmeside, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. »Vi vil med Guds vilje fortsætte med selvmordsangrebene i og udenfor USA, indtil I (USA) opgiver jeres undertrykkelse og jeres stupide handlinger«, siger stemmen ifølge udskriften. Opfordrer til hellig krig Stemmen opfordrer irakerne til hellig krig mod de amerikanske 'korsfarere'. »I bør gå i hellig krig. I bør vide, at dette er et korstog mod den islamiske verden«, hedder det.
Bin Laden-stemme truer USA med nye selvmordsangreb
Lyt til artiklen