Mange tyrkiske dilemmaer i spørgsmålet om Irak

Mange tyrkere og udenlandske iagttagere betragter den tyrkiske regerings beslutning om at sende 10.000 soldater til Irak som et problem snarere end en løsning. Det område, som de tyrkiske soldater skal patruljere i, kommer sandsynligvis til at omfatte det urolige sunnidominerede område nord for Bagdad og strække sig til den syriske grænse. De to uroplagede byer Falluja og Ramadi ligger begge i området. Midt i den arabiske nationalismes højborg Tyrkerne, der trak sig ud af Irak under den arabiske opstand mod det osmanniske rige i starten af 1900-tallet, vil nu igen komme til at befinde sig i den arabiske nationalismes højborg - denne gang fordi amerikanerne har bedt dem om at dæmme op for de mange angreb på amerikanske styrker. Kritikerne frygter, at de tyrkiske soldaters tilstedeværelse vil forværre det i forvejen anspændte forhold til kurderne i Irak. Desuden har det amerikanskvalgte irakiske regeringsråd afvist udstationeringen af de tyrkiske tropper. Tilhængere af forslaget hævder, at Tyrkiet har meget at bidrage med i Irak på trods af fortidens sammenstød. Forståelse På grund af den fælles baggrund har tyrkerne har langt større forståelse for de konservative irakiske sunnimuslimers bekymringer og behov. De sunnimuslimske ledere føler sig stadig fremmede over for forandringsprocessen i Irak. De frygter, at kurderne og shiamuslimerne kommer til at dominere, og er skeptiske over for amerikanernes motiver. Sunnier vigtige for stabiliteten Nogle er overbeviste om, at de vil blive straffet for Saddam Husseins ugerninger, andre føler, at det er krænkende, at ikkemuslimer ransager deres hjem og patruljerer i deres gader. Sunnimuslimerne er dog lige så vigtige for stabiliteten i Irak som pashtunerne var det i Afghanistan. Uanset hvilken struktur der bliver fremherskende i Irak, kan ingen vende den tidligere elite ryggen. Hellere tyrkerne end amerikanerne Tyrkernes funktion i dette spil er at bygge bro mellem sunnimuslimerne og de amerikanske tropper, hjælpe til med at dæmpe de lokales modstand mod amerikanernes tilstedeværelse og måske nedkæmpe Saddamtilhængere i området. Under møder i Ankara og Irak har sunnimuslimske religiøse overhoveder og stammeledere sagt til tyrkiske embedsmænd, at hvis valget står mellem amerikanske eller tyrkiske soldater, foretrækker de tyrkerne. Tyrkisk ønske om udbedring af forholdet til USA Udstationeringen af de tyrkiske soldater er muligvis den eneste måde, hvorpå den tyrkiske regering kan forbedre det anstrengte forhold til USA. Forholdet led et alvorligt knæk i marts, da Tyrkiet afslog at lade amerikanske soldater angribe Irak fra tyrkisk jord. Udelukket fra genopbygning Fremtrædende embedsmænd i det amerikanske forsvarsministerium anklagede dengang det tyrkiske militær for at have udvist mangel på lederskab på et afgørende tidspunkt. Tyrkiske selskaber er blevet udelukket fra at deltage i genopbygningsarbejdet i Irak. Det har fået tyrkiske embedsmænd til at konkludere, at »det på lang sigt er i Tyrkiets interesse, at amerikanerne får styr på situationen i Irak«. Kan standse overfald fra Nordirak Økonomisk velstand i Irak kan betyde, at Tyrkiet kan handle med landet. Indførelse af demokrati kan betyde, at der endelig etableres et parlamentarisk system i et andet muslimsk land, og en stabilisering kan i sidste ende garantere, at guerillasoldaterne fra Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) ikke længere angriber civile tyrkere fra den nordlige del af Irak. Folkelig modstand Tyrkiske soldater har tidligere gjort det godt under amerikanskledede fredsbevarende missioner i Somalia, Afghanistan, Kosova og Bosnien, men størstedelen af befolkningen er fortsat imod krigen i Irak. Mange er bange for, at tyrkerne vil blive anset for at være en del af besættelsesmagten eller komme til at fungere som en 'politibetjent' for USA.