Seks dræbt ved angreb på landsbyer i Indonesien

Lyt til artiklen

Seks kristne indonesere er blevet dræbt efter, at bevæbnede gerningsmænd lørdag aften har angrebet tre landsbyer i den centrale del af den indonesiske ø Sulawesi. Flere frygtes dræbt ved angrebene, og mindst 14 er såret. Gerningsmændene har brugt skydevåben og macheteknive ved angrebene. Nye uroligheder kan være under opsejling Fredag blev to kristne dræbt og en kirke og omkring 30 hjem brændt ned i en anden landsby på øen. Angrebene, der fandt sted i nærheden af byen Poso, kan indvarsle nye religiøse uroligheder, der har dræbt mindst 2.000 personer i regionen siden 1999. Relativ fred de seneste par år Omkring 85 pct. af Indonesiens 210 mio. indbyggere er muslimer. Forholdene på Sulawesi har i månedsvis været relativt fredelige. Der var alvorlige uroligheder på øen i 2001 og 2002. Det menes, at regionen rummer træningslejre for militante muslimer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her