24-årig har erkendt Lindh-drab over for flere personer

Lyt til artiklen

Den 24-årige mand, der sidder varetægtsfængslet i det stockholmske fængsel Kronobergshäktet, har angiveligt erkendt drabet på Anna Lindh overfor en række personer. Aviserne Sydsvenskan og Svenska Dagbladet citerer anonyme kilder i politiet for, at den 24-årige fortalte flere bekendte, at det var ham, der gentagne gange stak en kniv i den svenske udenrigsminister i varehuset NK den 10. september. Benægter fortsat overfor politiet Den 24-årige benægter fortsat drabet overfor politiet. Men den anholdtes mor og et par venner har altså angiveligt hørt ham indrømme det dødelige overfald. Moderen til den 24-årige befinder sig til forhør på en psykiatrisk klinik, og det er tvivlsomt om hun kan tvinges til at vidne mod sin søn, da hun som nært beslægtet kan påkalde sig juridisk beskyttelse mod at vidne. Derimod kan den 24-åriges bekendte tvinges i vidneskranken og fortælle om hans indrømmelser. Advokat har ikke tid til afhøringer Den varetægtsfængslede skal i løbet af ugen mentalundersøges nærmere. Han optræder ustabilt under afhøringerne, og efterforskerne har svært ved at lokke oplysninger ud af ham, siger politikilder til nyhedsbureauet TT. Afhøringerne foregår - til stor irritation for anklagemyndigheden - med flere dages mellemrum, da den anholdtes advokat, Peter Althin, sjældent har tid til at møde op og forsvare sin klient, skriver avisen Sydsvenskan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her