Den amerikanske regering søger Kongressen om 600 millioner dollar, 3,8 milliarder kroner, til den fortsatte jagt på irakiske masseødelæggelsesvåben. Der er allerede brugt 300 millioner dollars, 1.920 millioner kroner, på jagten på masseødelæggelsesvåben i Irak, skriver den amerikanske avis New York Times. Våbnene var et af hovedargumenterne for at gå i krig mod Saddam Hussein, men på trods af en omfattende jagt på dem er det ikke lykkedes for de amerikanske soldater at finde våben eller beviser på, at Saddam Hussein havde eller forsøgte at udvikle dem. Det har ført til kritik af den amerikanske præsident George W. Bush, og jagten på masseødelæggelsesvåben fortsætter derfor. Pengene skal gå til den særlige Irak Inspektions Gruppe, der ledes af den tidligere FN-våbeninspektør David Kay. Samme David Kay siger nu ifølge avisen Washington Post, at Saddam Hussein meget vel kan have bluffet og ladet omverdenen tro, at han havde kemiske masseødelæggelsesvåben for at undgå en invasion. Under lukkede briefinger ventes Kay i løbet af torsdagen at aflægge rapport over for Kongressen og USAs efterretningstjeneste. Men ingen forventer, at han har meget nyt at berette. Gruppen var længe om at etablere sig David Kays Inspektionsgruppe hører administrativt til Pentagon, men David Kay refererer til CIA's leder George J. Tenet. Gruppen består nu af 1.200 personer, men går bevillingen igennem, kommer den op på 1.400. Den har været hæmmet af, at den har været meget lang tid om at blive organiseret, sådan at flere internationale eksperter, som havde meldt sig til at være med i gruppen, ventede forgæves så længe, at de nu har fundet andet arbejde. Der har også været kritik af, at gruppen har brugt lang tid på at installere sig i Irak, hvor der i de første uger blev brugt tid på at stille trailere med aircondition op, en spisesal, moderne computere og et sprinklersystem til at vande en nyanlagt græsplæne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jørgen Ramskov
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























