Forskere: Knap 3000 dræbt i Bagdad siden april

Lyt til artiklen

Knap 3.000 mennesker har mistet livet i Bagdad, siden USA i april overtog magten i Iraks hovedstad. Det viser en ny rapport fra det amerikansk-britiske forskningsprojekt Iraq Body Count (IBC), der består af akademikere og fredsaktivister. Fra midten af april og til udgangen af august har lighusene i Bagdad registreret 2846 voldelige dødsfald. Det er over 1500 flere end det, der tidligere ansås for "normalt" for millionbyen. Og hvor hvert tiende lig før april havde skudhuller i kroppen, gælder det nu 60 procent af voldsofrene. Flere dræbt efter krigen IBC har tidligere konkluderet, at 6.000-8.000 civile irakere har mistet livet, siden de amerikanske og britiske styrker invaderede landet i marts. Op mod 20.000 civile menes sårede. IBC kritiserer i rapporten besættelsesmagterne for at gøre alt for lidt for at hjælpe krigsofrene og for samtidig at forsøge at skjule de civile, irakiske tab. USA's militær har tidligere oplyst, at omkring 2.300 irakiske soldater blev dræbt under krigshandlingerne fra marts til maj.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her