I Asien har seksuelle udskejelser i orgieklassen afstedkommet en alvorlig diplomatisk krise, hvor den kinesiske regering har krævet, at Japan lærer sine indbyggere, hvordan man opfører sig. Det sker på baggrund af et »ekstremt frastødende« masseorgie mellem hundredvis af japanske turister og kinesiske prostituerede. Formel undersøgelse Som følge af stigende vrede over det tre dage lange orgie på et luksushotel i den sydligt beliggende by Zhuhai på årsdagen for Japans besættelse af Kina meddelte det kinesiske udenrigsministerium, at der var blevet iværksat en formel undersøgelse. I den forbindelse har de kinesiske myndigheder tilbageholdt nogle mistænkte, men det vides ifølge en talskvinde for politiet i provinsen Guangdong ikke, om der er japanske turister blandt de anholdte. Det kinesiske politi har skabt en særenhed, der skal undersøge sagen, skriver det kinesiske dagblad China Daily. Specialsstyrke undersøger sagen Kinesiske medier og chatrooms på internettet er flydt over med rasende indlæg over rapporter om et sex-maraton i dagene 16.-18. september. Angiveligt skal der have været 380 japanske mandlige turister og 500 kinesiske ludere på et fem-stjernet hotel. Mændene var mellem 16 og 37 år gamle. Ifølge oplysninger i China Daily blev flere af de japanske mænd set flirtende med kvinder, der tilsyneladende var prostituerede, både i hotellets lobby og elevatorer. På det kinesiske fastland er prostitution forbudt. Hotellet er blevet bedt om at lukke, indtil sagen er blevet undersøgt. Episoden understreger følsomheden i forholdet mellem det kinesiske folk og dets asiatiske nabo, selv om der er stigende samhandel, og Japan er Kinas største handelspartner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























