Europas folkevalgte tøver i svindelsag

»Hvis man slår en mand ihjel og så bagefter finder ud af, at han var uskyldig, så har man det ikke godt, vel?«. Sådan lød den mest billedrige af de mange forklaringer, som formanden for EU-parlamentets borgerlige gruppe, Hans Gert Pöttering, gav som begrundelse for ikke at kræve en eller flere kommissærer fyret. Som formand for parlamentets dominerende politiske gruppe erklærede Pöttering sig ligesom alle andre »rystet« over den sump af kreativ regnskabsføring, interessekonflikter og fusk med hemmelige konti, som tydeligvis var hverdagen i EU's statistiske kontor, Eurostat. »Jeg finder det forbløffende, at kommissærerne ikke var klar over alt det her«, sagde den tyske kristdemokrat og fortsatte: »Vi kan da ikke acceptere, at en kommissær ikke kan holdes ansvarlig, bare fordi han ikke vidste, hvad der foregik på hans eget ansvarsområde«. Det sidste med klar adresse til den spanske eurokommissær Pedro Solbes, som har det formelle ansvar for Eurostat. Tvivl om Solbes viden Når hverken Hans Gert Pötterings borgerlige gruppe eller parlamentets næststørste gruppe, socialisterne, kræver Solbes fyret på stedet, så skyldes det ifølge de ledende parlamentarikere uklarheden om Solbes' præcise viden om sagen. Desuden er efterforskningen i sagen ikke gjort færdig endnu, lyder begrundelsen. »Det er for tidligt at afsige en dom nu«, sagde formanden for budgetkontroludvalget, Dietmut Theato, der ligesom Pöttering er tysk kristdemokrat. Prodi er skuffet »Vi kan ikke vurdere endnu, hvorvidt kommissionens reformer kan forhindre dette i fremtiden, når reformerne slår helt igennem«, tilføjede parlamentets formand, irske Pat Cox. Hans egen liberale gruppe har ellers krævet Solbes' hoved på et fad. Tre nye rapporter om situationen i Eurostat, som blev præsenteret for parlamentarikerne under stort hemmelighedskræmmeri, leverer stadig kun foreløbige resultater. EU's bedrageriafdeling, OLAF, fortsætter sin efterforskning af 400 Eurostatkontrakter, og kommissionens formand har lovet ny kulegravning og flere reformer af bureaukratiet. Det er der god grund til, måtte selv kommissionsformand Romano Prodi erkende. Prodi sagde, at han er »skuffet« og »trist« over de »meget alvorlige uregelmæssigheder«, der er foregået i Eurostat. Dobbelte regnskaber og falske kontrakter Rapporterne dokumenterer yderligere den kultur af dobbelte regnskaber, falske kontrakter og manglende kontrol og kommunikation i det statistiske kontor, som Politiken har beskrevet i de seneste dage. OLAF's mest fremskredne efterforskning i bare fire af Eurostats foretrukne private partnere peger på, at hen ved 40 millioner europæiske skattekroner er forsvundet alene i disse sager. Halvdelen af de penge må forventes tabt for evigt, konkluderer OLAF. Der er stadig ingen, der tør gætte på, hvor mange penge, der i alt er forsvundet ud af Eurostats regnskaber i årenes løb - eller for den sags skyld hvor alle millionerne er blevet af. Kommissionens interne revisionsafdeling gætter på, at de fleste af pengene er blevet brugt til at skjule huller andre steder i budgetterne. Men revisorerne mener, at det er uklart, om Eurostats generaldirektør, Yves Franchet, eller andre har stukket penge i egne lommer. Chefens rolle For bedrageriafdelingen, OLAF, er det ikke helt så uklart: I mindst et af de mistænkte firmaer, Eurocost, sad Eurostat-chefen selv i bestyrelsen. Da Eurocost gik konkurs, accepterede Franchet på vegne af kommissionen at droppe store krav om tilbagebetaling af penge. Generaldirektøren var også med til at starte et af de andre firmaer under mistanke, CESD, mens firmaet Planistat havde adgang til hemmelige konti oprettet i fællesskab med chefer i Eurostat. Kommissionens interne revisionsrapport går ikke længere end til at sige, at der klart er en »risiko for svindel«. Det samme erkender Romano Prodi. Men han lægger næsten hele skylden på Franchet, som ifølge kommissionsformanden har tilbageholdt afgørende oplysninger og fejlinformeret den ansvarlige kommissær, Pedro Solbes. Chef som offerlam Prodi fik dermed endegyldigt udpeget Eurostats generaldirektør som det nødvendige offerlam i sagen, mens kommissionsformanden foreløbig har fået overbevist både sine kommissærer og de dominerende ledere i EU-parlamentet om at lade Solbes blive siddende. Samtidig lover Romano Prodi at præsentere en handlingsplan for oprydning i både Eurostat og andre dele af kommissionens bureaukrati, hvor mangelen på kontrol og gennemsigtighed tydeligvis stadig hører til hverdagen. Parlamentets store grupper formaner om, at de vil se hurtige resultater. Men indtil videre får Prodi sit pusterum - på trods af, at et højtråbende mindretal i mindre politiske grupper og på tværs af partier stadig kræver fyringer i kommissionen. En række danskere - blandt andre JuniBevægelsens Jens Peter Bonde, Venstres Ole B. Sørensen og den socialdemokratiske løsgænger Freddy Blak - kræver stadig Solbes fyret.