Dna-profilen på den 35-årige mand, der er anholdt og mistænkt for drabet på Anna Lindh, er efter al sandsynlighed klar allerede i dag. Dermed kan politiet i første omgang fastslå, om den anholdte er ejeren af den kasket, som blev fundet ved varehuset NK, og som politiet har fundet dna-spor på. Prøven kan derfor efter al sandsynlighed også give svar på, om den mistænkte befandt sig i varehuset, da Anna Lindh blev dræbt. Politi: Prøve klar i dag Allerede tirsdag aften, da man anholdt den 35-årige udenfor Råsunda Stadion i Stockholm-bydelen Solna, blev der taget en blodprøve fra den mistænkte. »Vi regner med, at dna-profilen bliver klar i løbet af torsdagen«, sagde Tore Olsson, fungerende chef for Statens kriminaltekniske institut i Sverige, under gårsdagens pressemøde. Politiet har mod forventning aflyst begge de annoncerede pressemøder i dag, hvilket har fået rygterne om en mørkelægning af sagen til at svirre. Efterforskningslederne har dog lovet, at man vil holde et pressemøde, så snart der er nyt om den anholdtes dna-profil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























