Amerikanere dræber ti irakiske politifolk

Lyt til artiklen

Amerikanske soldater har skudt og dræbt ti irakiske soldater og såret fem politifolk i byen Fallujah vest for Bagdad, oplyser den britiske tv-station BBC. Amerikanernes skud mod deres irakiske samarbejdspartnere fandt sted under en biljagt. De irakiske politifolk og soldater eftersatte formodede kriminelle i en hvid BMW uden nummerplader, da amerikanske soldater ved et check-point - uvidende om soldaternes tilstedeværelse - åbnede ild og dræbte alle personer i de to biler. Ifølge den irakiske politichef Qahtan Adnan Hamad tilhørte de dræbte den irakisk beskyttelsesstyrke, mens de fem sårede var politibetjente. Demonstrationer efter skudepisode Det var det andet dødbringende uheld af sin art på tre dage i Fallujah. Amerikanske soldater dræbte onsdag en irakisk politibetjent og sårede en anden efter en bombesprængning nær byen, som er en sunnimuslimsk bastion 50 kilometer vest for Bagdad. Vrede menneskemængder samledes bagefter flere steder i Fallujah for at protestere over drabene, der i øjeblikket efterforskes af den amerikanske hærledelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her