Jugoslaviens tidligere præsident Slobodan Milosevic har ytret ønske om at blive løsladt i mindst to år for at forberede sit forsvar i forbindelse med de anklager om krigsforbrydelser, der er rejst mod ham. 'Nej' Men svaret fra dommerne ved FN's krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien er et rungende nej. Milosevic er anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Kroatien, Bosnien og Kosovo i 1990'erne. »Det er nødvendigt for mig at forberede mit forsvar i frihed«, siger Milosevic. Har selv udspurgt 230 vidner Milosevic, der tidligere har ladet forstå, at han ikke anerkender FN-tribunalet, har afvist råd fra dommere og anklagere om at få en forsvarsadvokat udpeget til at føre sagen for sig. Siden sagens begyndelse for halvandet år siden har han nidkært udspurgt de 230 personer, der har vidnet i sagen. Dommer: Forbered dig i cellen »Den tiltalte må forberede sit forsvar, mens han er i forvaring«, lyder svaret fra retsformand Richard May. Dommer May tilføjer, at det er op til domstolen at beslutte hvor lang tid, Milosevic vil have til at forberede sit forsvar. En bærbar og to rådgivere Hidtil har den tidligere præsident forberedt sig ved hjælp af en bærbar computer og to juridiske rådgivere. Milosevic har været fængslet, siden han blev overført til Holland i 2001.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Johanne Poulsen