Sjuskeri med sikkerheden på det svenske atomkraftværk Barsebäck får nu også konsekvenser for ledelsen i den svenske Statens Kernekraftinspektion (SKI). Ifølge avisen Sydsvenskan skal de svenske anklagemyndigheder om SKI's ledelse har brudt mod loven eller begået tjenestefejl i forbindelse med håndteringen af uregelmæssighederne på Barsebäcks kølesystem. Reagerede for langsomt Barsebäckværket kørte i januar to uger for fyldt tryk på trods af, at man gennem måneder havde konstateret voksende problemer med at styre kølevandet. Problemerne fik lov at udvikle sig, fra de blev konstateret 10. november og til 16. januar. Mistanken mod Statens Kernekraftsinspektion bygger på, at det var SKI som i fjor sommer tillod Barsebäck at installere en helt uprøvet vandblander i atomkraftværkets kølesystem. Samtidig var SKI langmodige med overhovedet at anmelde Barsebäck, på trods af, at det tidligt stod klart, at de fejltagelser, der havde fundet sted i forbindelse med driftsstoppet var flere og alvorlige. Først i tirsdag valgte kernekraftinspektionen at melde Barsebäck til politiet for mistanke om sjusk med sikkerheden på værket. Det var første gang, at SKI opfordrede politiet til at undersøge et kernekraftværk. Henvendte sig i marts Men allerede i midten af marts rettede en chefanklager i Malmö en henvendelse til Statens Kernekraftinspektion, hvor han spurgte om, hvorfor Barsebäck ikke var blevet meldt til politiet. Chefanklageren reagerede på baggrund af en stribe avisartikler i Sydsvenskan, der beskrev sjuskeri på atomkraftværket. Selve skaden på værket har ikke været farlig. På den internationale INES-skala for a-kraftulykker, der går fra 0 til 7 (katastrofe a la Tjernobyl), fik den betegnelsen 1, en »anomali«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























