Tre personer, som i sidste uge er fundet skuddræbt i Kanawha County i West Virginia i USA, er muligvis ofre for en ny serie-snigskytte i USA. Politiet efterlyser nu en sort pick-up. Indbyggerne frygter, at nogen er i færd med at kopiere de to snigskytter, som i oktober i fjor skød 13 og sårede fem mennesker i Washington-området. Skudt med samme riffel Politiet har desuden anbefalet borgerne i West Virginia ikke at benytte tankstationer efter mørkets frembrud. De tre, som i sidste uge blev skudt, er alle ramt med enkeltskud på 30 meters afstand, i hovedet, om natten og uden for benzinstationer eller kiosker, oplyser BBC Online. Ifølge CNN er de alle tre skudt med den samme riffel. Den tredje kugle er dog så beskadiget, at politiet ikke kan sige det med sikkerhed. Men de to af patronerne er fra samme riffel. Tre ofre Første offer, som blev ramt den 10. august, var den 44-årige Gary Carrier, som stod i en telefonboks uden for en tankstation i Charleston. Fire dage senere blev den 31-årige Jeanie Patton skudt i baghovedet, mens hun var ved at betale for den benzin, hun netop havde tanket på en benzinstander syd for Charleston. En time efter blev 31-årige Okey Meadows skudt i hovedet uden for en Go-Mart-tankstation øst for Charleston, da hun var ved at købe mælk og betale gennem et sikkerhedsvindue. Et vidne har set en sort pick-up køre hurtigt væk efter det tredje drab. At der ikke er fundet patronhylstre efter de tre drab, får også politiet til at formode, at skuddene er affyret inde fra en bil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























