De hovedmistænkte for bomben mod Hotel Marriott i Jakarta er de samme som mistænkes for at stå bag Bali-bomberne sidste år. Det oplyser Indonesiens øverste ansvarlige for efterforskningen, Erwin Mappaseng. En hovedmistænkt er en mand ved navn Hambali, der formodes at være terrornetværket al-Qaedas fremmeste mand i Sydøstasien. Han og to andre, Dulmatin og Azahari, begge mistænkt i forbindelse med Bali-bomberne, er blandt dem, der jages for bilbomben mod Hotel Marriott i sidste uge, der dræbte 12 mennesker, sagde han. Ni anholdt Det indonesiske politi har anholdt ni personer, som er mistænkt for at stå bag bombeattentatet mod Hotel Marriott i Jakarta for to uger siden, hvor 12 mennesker blev dræbt. De ni blev anholdt i provinsen Bengkulu på øen Sumatra. Blandt de anholdte er en malaysier, oplyser en kilde til avisen The Media Indonesia. Politiet har tidligere anholdt to mistænkte personer i udkanten af Jakarta. 12 omkom og 150 blev kvæstet Forrige tirsdag kørte en bil fyldt med sprængstoffer frem mod hotellet, og da den eksploderede foran hotellets lobby blev 12 dræbt og omkring 150 kvæstet. Hotellet ligger midt i forstaden Menteng, hvor mange udenlandske ambassader og konsulater har adresse. Ingen kom noget til i de skandinaviske ambassader, som holdt til i samme bygning og en nabobygning. Ligheder med Bali-bomben Sprængstofferne og fremgangsmåden ved bombeangrebet mod Hotel Mariott i Jakarta har ifølge de indonesiske myndigheder store ligheder med angrebet på en natklub på Bali sidste år. Efterforskningen viser, at blandingsforholdet i sprængladningen er ens ved de to bombeangreb. Brugte mobiltelefon Efterforskere er sikre på, at en mobiltelefon fik bomben til at eksplodere, dels på grund af bombens konstruktion og dels fordi der blev fundet dele af en mobiltelefon i bilen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























