Det amerikanske strømsvigt skyldes en systematisk nedslidning af energisektoren i Amerika, og lyset er nu rettet mod denne sektor, som ifølge eksperter er nedslidt efter mange års systematisk vanrøgt. Alt var kaos Mellem 30 og 50 millioner amerikanere og canadiere blev berørt. Nogle måtte gå hjem fra job i 30 graders varme, handicappede måtte hjælpes ud af etagebygninger og op fra undergrundsbanen, og utallige måtte sove på gaden, da strømafbrydelsen satte alt ud af kraft. Den amerikanske præsident George W. Bush har lovet en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der var årsagen til, at først et og senere flere andre tilknyttede kraftværker bukkede under. Som i et u-land Den tidligere energiminister Bill Richardson udtrykker det således: »Vi er en supermagt med en energisektor som et tredjeverdensland«, siger han til tv-stationen CNN. Den amerikanske professor i energipolitik T.C. Cheng kritiserer også den amerikanske energipolitik, som ikke har fulgt med den teknologiske udvikling i resten af samfundet. »Det her burde ikke kunne ske i verdens rigeste og mest avancerede land«, siger T.C. Cheng, der tror, at mange ting må være gået galt på en gang, siden strømsvigtet kunne sprede sig til mange byer. Han tror, at en computerfejl må være grunden til, at problemet ikke blev isoleret, da systemet blev overbelastet. Energisektoren oplyser selv, at forbruget er steget med 30 procent det seneste årti, mens udbuddet kun er vokset med 15 procent, og dermed er det amerikanske elektricitetssystem blevet mere sårbart over for strømsvigt af den type, som USA oplevede torsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























