Mandag tog en højtstående embedsmand fra den amerikanske stat til Vestafrika for at diskutere krigen i Liberia og den vestafrikanske fredsbevarende styrke, som USA har lovet at støtte. Afrika-udsendingen, Walter Kansteiner, vil under sit besøg mødes med vestafrikanske ledere i et endnu ikke fastlagt program. USA villig til at hjælpe Den amerikanske regering har udtalt, at den er villig til at hjælpe de vestafrikanske styrker med forsyninger og logistik. Regeringen nævner ikke noget om at sætte kamptropper ind i Liberia, hvor oprørsstyrker kæmper for at vælte landets præsident Charles Taylor. 1.000 civile dræbt Den fredsbevarende styrke har været til debat i flere uger men forventes ikke at sættes ind, før diplomatisk indsats sikrer en stabil våbenhvile i Liberia. Og våbenhvile bliver der tilsyneladende ikke noget af. Voldsomme kampe fortsætter nemlig ufortrødent i Liberias hovedstad Monrovia. Oprørere og styrker, som støtter præsident Taylor, slås om kontrollen over flere broer og veje, som udgør vigtige nøgleposter i byen, samt byens lufthavn. Ifølge den liberiske regering er omkring 1.000 civile blevet dræbt under de seneste kampe. Human katastrofe Samtidig stiger desperationen blandt hovedstadens indbyggere, der trodser kugleregnen i gaderne for at skaffe mad. Byens borgere har stillet skåle, kopper og kander frem for at opsamle regn til drikkevand. Ifølge Den Internationale Røde Kors Komité rykker en egentlig humanitær katastrofe nærmere, da mad og drikke er ved at slippe op. Kampene breder sig til den næststørste by Kampene har hidtil primært hærget hovedstaden. Men mandag bredte de sig til landets næststørste by Buchanan, hvor oprørsgruppen Bevægelsen for Demokrati i Liberia (Model) fra den sydøstlige del af Liberia slog til. Ingen våbenhvile Amerikanerne havde tidligere været i kontakt med hovedstadens oprørsgruppe Forenede Liberianere for Forsoning og Demokrati (LURD) for at få denne til at trække sig tilbage fra Monrovia. Men oprørere fulgte tilsyneladende ikke opfordringen. Tilbagetrækningen skulle have givet plads til, at den fredsbevarende styrke kunne rykke ind i hovedstaden. LURD har de seneste ti dage kæmpet i hovedstaden i forsøget på at tvinge præsident Taylor fra magten. Hårdt presset af USA har Taylor indvilget i at forlade sin post, hvis fredsbevarende styrker overtager styringen med landet. Situationen syens nu fastlåst med LURD's afvisning af at give plads til en fredsbevarende styrke. EU støtter fredsbevarende styrke Vestafrikanske repræsentanter, lederen af en planlagt nigeriansk fredsbevarende styrke, brigadegeneral Festus Okonkwo og amerikanske militærstrateger mødes mandag i Ghanas hovedstad Accra for at lægge sidste hånd på den ventede fredsmission. Omkring 1.300 nigerianske soldater skal ifølge planen sættes ind i Liberia som en fortrop for en større fredsbevarende styrke. Mandag krævede EU, at en international fredsbevarende styrke straks bliver sat ind i Liberia. EU erklærede samtidig at være parat til at støtte en sådan styrke. Det italienske formandsskab sagde i en erklæring, at en fredsbevarende styrke skal sættes ind samtidig med, at præsident Taylor fratræder sin post omgående. EU ville ikke kommentere, om der er tale om at sende tropper afsted til Vestafrika. Ifølge en nær diplomatisk kilde til EU skal udtalelsen om støtte til en fredsbevarende styrke forstås i økonomisk forstand. USA's præsident George W. Bush har hidtil være meget tilbageholdende med at blande sig i konflikten. I fredags beordrede han dog tre krigsskibe og 2.300 mand til regionen, hvor de skal ligge ud for Liberias kyst. Dette militære bidrag skal kun betragtes som støtte til den nigerianske fredsbevarende styrke, hvis det bliver nødvendigt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christian Rostbøll
Kronik af Victor Mayland Nielsen
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























