Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Blair presset i spørgsmål om afdød våbenekspert

Våbenekspert David Kellys selvmord presser den britiske premierminister Blair. - Foto: AP
Våbenekspert David Kellys selvmord presser den britiske premierminister Blair. - Foto: AP
Lyt til artiklen

På lørdag passerer Storbritanniens premierminister Tony Blair en historisk milepæl. Da vil han være den Labour-leder, der har siddet ved magten i længst tid. Men Tony Blairs ministerstol vakler. Ikke mindst spørgsmålet om, hvorfor en af landets førende våbeneksperter, David Kelly, begik selvmord, presser den britiske premierminister. Blair undgår Kelly-spørgsmål Ifølge BBC var David Kelly den offentlige tv-stations kilde til oplysninger om, at regeringen pyntede på efterretningsoplysninger for at argumentere for en krig mod Irak. På sit månedlige tv-transmitterede pressemøde i dag undgik Blair kritiske spørgsmål om David Kelly. Men han sagde, at det var vigtigt at reflektere over forholdet mellem medierne og politikere. På spørgsmålet om Labours forhold til BBC efter den offentlige tv-station påstande om, at efterretninger om Iraks våben var overdrevne, svarede Blair, at alt regeringen ville, var at 'rette en ukorrekt historie'. Kritisk presse Men pressen og befolkningen lader ikke spørgsmålet om efterretninger og om våbeneksperten David Kelly ligge. En kommentar i det britiske dagblad The Independent har overskriften: 'Blair må genvinde tillid eller udelukkende blive husket for en førende videnskabsmands selvmord'. Artiklen hævder, at flere politikere i Blairs egne rækker åbent er begyndt at diskutere, hvem der skal følge efter Blair. Fortrøstningsfuld Blair På pressemødet var Blair fortrøstningsfuld. »Uanset hvilket problem der har domineret nyhederne i det seneste år, vil befolkningen ærlig talt dømme os på økonomien, sundhedssystemet, skoler og kriminalitet«, sagde Blair. En meningsmåling fra CNN viser til gengæld, at 42 procent af den britiske befolkning tror, at Blair med vilje har vildledt befolkningen i forbindelse med Irak-krigen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her