Det er første gang siden den USA-ledede invasion i Irak 20. marts, at amerikansk militær personel officielt anklages for mishandling af irakiske fanger. De sigtede soldaters identitet er ikke blevet offentliggjort, men de menes tilhøre en deling af militærpolitiet, som i maj hjalp med at bevogte fanger i Camp Bucca i det sydlige Irak. »De er blevet sigtet efter paragraf 32 i den militære straffelov, der kan sammenlignes med en civil storjury. Sigtelserne er rejst på baggrund af undersøgelser foretaget efter beskyldninger om mishandling af krigsfanger«, siger oberstløjtnant Nick Balice, talsmand for den amerikanske centralkommando, til det franske nyhedsbureau AFP.
Amerikanske soldater tiltalt for mishandling af irakere
Lyt til artiklen