Blairs pressechef indrømmer at have ændret rapport

Campbell måtte forleden forsvare sig over for udenrigskomiteen i Underhuset. - Foto: AP
Campbell måtte forleden forsvare sig over for udenrigskomiteen i Underhuset. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I et brev til udenrigsudvalget i det britiske Underhuset indrømmer Tony Blairs omstridte pressechef, Alastair Campbell, nu på 11 punkter at have forsøgt at ændre i den redegørelse om Iraks masseødelæggelsesvåben, som regeringens særlige Irak-informationscenter offentliggjorde i begyndelsen af februar. Den britiske efterretningstjeneste gik med til at skrive seks ændringer ind i rapporten, men de fire sagde de nej til, skriver den britiske avis The Guardian. Campbell forsøgte blandt andet at få ændret en sætning, hvor der stod, at Saddam Husseins sønner "kan have" beføjelser til at beordre brug af kemiske våben, så der kom til at stå, at de "har autoritet til" det. Men den ændring ville den britiske efterretningstjeneste ikke være med til. Strid med BBC I brevet til Underhuset benægter Campbell dog påstande blandt andet i BBC om, at det var ham, der fik indføjet formuleringen om, at Irak på mindre end 45 minutter kunne gennemføre angreb med masseødelæggelsesvåben. BBC har nægtet at påfylde Alastair Campbells krav om et dementi af den oplysning. BBC fastholder at have oplysningen fra sikre efterretningskilder. Under en nærmest et nærmest retssagsagtigt forhør forleden i Underhusets udenrigsudvalg ville Alastair Campbell kun erkende en fejl, nemlig, at der manglede en enkelt kildeangivelse i redegørelsen. Dele af en artikel skrevet af en amerikansk-irakisk studerende kom til at stå side om side med oplysninger fra de britiske efterretningstjenester. Den indflydelsesrige kommunikations- og strategidirektør, premierminister Tony Blairs spindoktor, har tidligere lovet at være "langt mere omhyggelig" med måden, som materialet anvendes på, men nu indrømmer han, at han har været yderst aktiv for at få Irak til at se ud som en større trussel forud for den britisk-amerikanske militærindsats, som begyndte i marts.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her