Amerikanerne opruster i Irak, men angrebene mod koalitionens soldater fortsætter. I nat blev en amerikansk soldat skudt og dræbt i Bagdad, da hans militærkøretøj kom under beskydning fra snigskytter. I et andet angreb blev mortérgranater affyret mod en amerikansk militærbase i byen Balad nord for Bagdad. Klapjagt på Saddam-støtter Mindst 26 amerikanske soldater er døde i kamp siden præsident Bush den 1. maj erklærede, at krigen var forbi. Amerikanske soldater foretager en stor operation i området omkring Balad, hvor militærbasen blev angrebet, for at komme støtter af den faldne præsident Hussein til livs. Amerikanerne beskylder Saddam-støtter for at stå bag de fleste af efterkrigens voldelige episoder. De amerikanske militærmyndigheder har udlovet en dusør på $25 millioner (159 millioner kroner) for oplysninger, der kan føre til tilfangetagelsen af den tidligere irakiske leder.
En amerikansk soldat dræbt og 19 såret i Irak
Lyt til artiklen