En domstol i Milano har bedt den italienske højesteret undersøge, om den lov, der giver italienske premierminister Silvio Berlusconi immunitet, er ulovlig. Det var ved domstolen i Milano, at sagen Berlusconi for bestikkelse kørte, indtil det italienske parlament vedtog en lov, der sikrer indehaverne af landets fem højeste embeder immunitet, så længe de sidder i embedet. Dermed kan sagen mod Berlusconi ikke gennemføres. 'Politisk' beslutning Berlusconis advokater har ifølge BBC online betegnet domstolens beslutning som »politisk«. Berlusconi selv har mandag i et interview med den franske Europe 1 Radio betegnet medier og domstole i Italien som venstreorienterede »85 procent af pressen er venstreorienteret og dommerne er værre. Det er som en kræft i Italien, som vi må kurere, den politisere blandt dommerne«, sagde han. Bestak dommere Sagen mod Berlusconi drejer sig om anklager for at have bestukket dommere i et forsøg på at hindre rivaler i at overtage den statsejede virksomhed SME i 1980'erne. Den nye lov, vedtaget af det italienske parlament, kan anklager mod politikere undersøges, men når det gælder premierministeren, præsidenten, formændene i de to kamre i det italienske parlament og præsidenten for forfatningsdomstolen kan sagerne ikke indbringes for domstolene, så længe de sidder i embeddet. Berlusconi overtager 1. juli posten som formand for EU.
Berlusconis immunitet afprøves i Højesteret
Lyt til artiklen