Sjakalen hylder muslimsk terror

Terroristen Carlos har ikke opgivet kampen mod 'den amerikanske imperialisme', selv om han ikke længere kan føre den med bomber, granater og Kalasjnikovgeværer. I denne uge blev manden, som thrillerforfatteren Frederic Forsyth udødeliggjorde i den filmatiserede roman 'Sjakalen', selv forfatter, da han udsendte et hyldestskrift til de kræfter, som stod bag attentaterne mod World Trade Center i New York og Washington 11. september 2001. Det var et stort og vigtigt slag, skriver han i bogen 'L'Islam révolutionnaire', 'Den revolutionære islam', som udkom tidligere på ugen på et respekteret fransk forlag. Fængselsmyndighederne er ikke begejstrede, for 55-årige Carlos med det rigtige navn Iljitj Ramirez Sanchez sidder i et ekstraordinært sikkert fængsel og har forbud mod at kommunikere med omverdenen. Ikke desto mindre har han nu i halvandet år skrevet på bogen, som viser hans politiske løbebane fra revolutionær marxist til militant tilhænger af islam. Han er for eksempel en varm tilhænger af shariaen, den strenge islamiske lov, og det er et klart brud på hans tidligere vaner og livsstil, for han var kendt for at være en levemand og storforbruger af whisky og smukke kvinder. Under den langvarige retssag mod ham i Paris i 1997, hvor han blev idømt livsvarigt fængsel, forførte han sin kvindelige forsvarer, Isabelle Coutant-Peyre, som han giftede sig med i overensstemmelse med shariaen i 2001. »Han er et af de varmeste mennesker, jeg nogensinde har mødt«, forklarede advokaten den store forelskelse. Hans forhenværende kone, den tidligere tyske terrorist Magdalena Kopp, kalder ham en galning med storhedsvanvid, der dræber uden at blinke. Jaget mand Carlos dræbte meget og mange, da han som leder eller medlem af flere terrororganisationer i 1970´erne og begyndelsen af 1980´erne deltog i attentater og terroraktioner verden over. Han var i flere år tæt knyttet til den palæstinensiske leder George Habashs organisation PFLP, Folkefronten til Palæstinas Befrielse. Allerede som 25-årig deltog denne revolutionsromantiker i en af PFLP's træningslejre i Yemen, hvor han ifølge den nye bog for første gang stiftede bekendtskab med islam, på trods af at PFLP var en verdslig organisation. Opvæksten havde vaccineret Carlos mod religiøse sympatier. Han er søn af en velstående venezuelansk marxist, der opkaldte sønnen efter grundlæggeren af Sovjetunionen, Vladimir Iljitj Lenin, og han fik marxismen ind med skeer som barn og ung. Men han var samtidig stærkt fascineret af den tredje verden og frihedskampene i Afrika, Latinamerika, Asien og Mellemøsten i 1970´erne og sluttede sig til de mest yderligtgående bevægelser, der indtil for kort tid siden havde fristeder i lande som Irak, Syrien, Yemen og Sudan. Arresteret Fra midten af 1980'erne var han en jaget mand af efterretningstjenester i den vestlige verden, og hverken Cuba eller Sovjetunionen ville vide af ham. Mellem 1986 og 1991 levede han i Syrien, der udviste ham i 1991. Turen gik videre til Jordan og Sudan, hvor franske agenter opsporede og arresterede ham i 1994. Han forsøgte at gøre processen mod sig i 1997 til en politisk proces, til trods for at den først og fremmest handlede om mordet på to franske politifolk og en af politiets agenter. Det lykkedes ikke, og han udskiftede hurtigt sine stjerneadvokater fra den franske venstrefløj med den ukendte Isabelle Coutant-Peyre. Den tidligere marxist skulle nu have en anden politisk identitet. Revolutionær islam Den får han med bogen om den revolutionære islam, som ifølge Carlos nu er den forandrende kraft i verden. »I kraft af sin revolutionære styrke er islam i dag måske den eneste overnationale kraft, som kan stå imod undertrykkelsen af nationerne«, skriver han i bogen. Han indrømmer, at attentaterne 11. september 2001 gav USA anledning til at komme politisk og militært i offensiven. Men de var alligevel et afgørende slag, og kampen mod 'den amerikanske imperialisme' skal gå videre. For USA vil knække de uafhængige muslimske lande, der med shariaen forsøger at holde amerikansk indflydelse og undergravning af deres samfund og moral ude, skriver han, og den tidligere revolutionære nævner et meget lidt revolutionært land som Saudi-Arabien som et eksempel på de lande, der nu er truet. Carlos skal for retten for andre attentater, men han tror fortsat på terrorismen som politisk våben. »Terrorismen vil fra nu af være en del af det daglige landskab i jeres rådnende demokratier«.