Amerikansk angreb tæt på den syriske grænse

Lyt til artiklen

Mindst fem syriske grænsevagter blev såret i et amerikansk angreb på en konvoy, der kørte fra Irak mod Syrien. Angrebet fandt sted i sidste uge og amerikanske specialstyrker deltog sammen med kamphelikoptere i angrebet på konvoyen, der befandt sig tæt på byen Qaim, tæt på den syriske grænse. Flere dræbt Der blev dræbt flere ombord i konvoyen og mindst 20 blev taget til fange og afhørt, før de fleste blev løsladt, oplyser amerikanske militærkilder til BBC. Flere højtstående medlemmer af det afsatte styre kørte med i konvoyen, oplyser militærkilder til den amerikanske avis The Washington Post. Der har været oplysninger om, at Sddam Hussein og hans to sønner Uday og Qusay var med i konvoyen, men det afvises af amerikanske kilder, der siger, at der ikke er nogle tegn på, at Saddam Hussein er blandt de dræbte. Ikke desto mindre foretages der DNA-test af det menneskelige væv, der er fundet i den angrebne konoy. Over den syriske grænse Amerikanerne er i øjeblikket i gang med at undersøge, om angrebet fandt sted inde i selve Syrien, oplyser BBC online. Den amerikanske militære talsmand oberstløjtnant Gary Keck har oplyst, at USA og Syrien sammen undersøger omsstændighederne omkring angrebet. Syrien har været under voldsomt amerikansk pres efter Saddam Husseins regimes fald, hvor amerikanerne har hævdet, at amerikanerne hjalp irakerne med militært udstyr før krigen og tilbød skjulesteder til medlemmer af regimet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her