Dansk ja til farlig mission i Afghanistan

Den danske regering har sagt ja til at bidrage med yderligere soldater i Afghanistan for at deltage i en ny fredsbevarende indsats uden for hovedstaden Kabul. Soldaterne skal indgå i en britiskledet genopbygningsenhed på omkring 80 mand i den nordlige provinsby Mazar-i-Sharif. Skal stække krigsherrer Der er tale om én af otte nye regionale stabiliseringsenheder uden for hovedstaden, der skal dæmme op for lokale krigsherrers stigende kontrol med enorme landområder. »Vi har sagt ja til at sende seks militærpersoner og to civile personer til den britiske del, som skal være i det nordlige Afghanistan. Strategien er rigtig. Kabulregeringen har ikke den fornødne autoritet«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Af ressourcehensyn har Danmark afslået en anmodning om at lede en af de nye enheder, der hvert sted skal bestå af 60-100 mand. Nødløsning De regionale enheder er en nødløsning, fordi der ikke er stemning for en egentlig udvidelse af den internationale styrke i landet, ISAF, så den kan dække hele landet og ikke blot hovedstaden Kabul. Styrken omfatter blot 5.000 mand. FN har i flere måneder frarådet sine medarbejdere at rejse i den sydlige tredjedel af landet. Men også i den nordlige del er sikkerhedssituationen alvorlig. »Der er bl.a. to lokale krigsherrer, som udløser sporadiske kampe. Det er blandt andre dem, man skal prøve at holde fra hinanden. Det er bestemt ikke uden risiko«, siger programkoordinator Sten Andreasen fra den danske hjælpekomité i Afghanistan, Dacaar. Tyskland venter Ifølge kontorchef i Forsvarsministeriet Bjørn Bisserup vurderes risikoen på niveau med Kabul, hvor danske tropper er stationeret i lejren Camp Viking. »Opgaven skal løses med stor agtpågivenhed«, siger han. Ifølge Politikens oplysninger har USA sagt ja til at lede tre af de nye enheder, mens Storbritannien og New Zealand har påtaget sig én hver. Også Tyskland er blevet opfordret til at sætte sig i spidsen for et genopbygningshold, men i Berlin har man intet hastværk. Først på den anden side sommerferien vil der blive truffet en beslutning, meddelte forsvarsminister Peter Struck forleden. Dagen forinden havde nyhedsmagasinet Der Spiegel skrevet, at der i udenrigsministeriet i Berlin er stor skepsis over for planen. Tanken er, at tyske udviklingseksperter - beskyttet af tyske soldater - skal være med til at genopbygge området omkring Herat i det nordvestlige Afghanistan. Overvældende trussel Medarbejdere fra både det tyske udenrigs- og forsvarsministerium har lige været i Herat for at danne sig et indtryk af problemerne. De er åbenbart mere overvældende og truende, end man havde forestillet sig. Området kontrolleres af Ismail Khan, en lokal krigsherre med egen hær. Til et tysk tv-hold sagde han forleden, at der slet ikke var brug for tyske soldater i hans region. Civile hjælpere skulle være velkomne, men beskyttelsen af dem, dén skulle hans egne soldater nok tage sig af. Det er lokale magthavere som Ismail Khan, der bevidst underminerer den midlertidige og stadig mere skrøbelige overgangsregering i Kabul.