USA-soldater har åbnet ild mod en demonstrerende menneskemængde i Bagdad og har dræbt to personer. USA afviste i første omgang, at nogen skulle være blevet dræbt. Kaptajn Scott Nauman sagde til CNN, at to irakere var blevet lettere såret. Men efter et par timers betænkningstid har USA erkendt, at to irakere har mistet livet under sammenstødet. Vrede eks-soldater kastede med sten Op mod 300 forhenværende irakiske soldater har været med i demonstrationen, der fandt sted foran de amerikanskledede styrkers hovedkvarter i et tidligere præsidentpalads i den irakiske hovedstad. Soldaterne mistede deres job, da den amerikanske Irak-administrator i sidste måned opløste den irakiske hær. Menneskemængden har kastet sten mod de amerikanske soldater, som efterfølgende åbnede ild. Demonstranterne melder om mindst to alvorligt sårede ud over de dræbte. Stenregn mod journalister Ifølge flere bureauer har menneskemængden også været efter tv-hold på stedet og har tæsket løs på FN- og tv-køretøjer med deres sko. »Journalisterne er flygtet i en regn af sten. (Men) mængden begyndte at sprede sig ved lyden af skud«, siger en AP-fotograf ifølge BBC Online. Demonstrationen finder sted, netop som de amerikanske styrker har intensiveret eftersøgningerne efter ulovlige våben og Saddam-loyalister. 400 anholdelser 400 irakere er ifølge amerikanerne blevet anholdt de seneste dage. Anholdelserne og eftersøgningerne har skabt udbredt harme blandt irakerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























