En officiel britisk undersøgelse af to lastbil-anhængere fundet i Irak konkluderer, at de ikke, som ellers påstået af USA's præsident, George W. Bush, og Storbritanniens premierminister, Tony Blair, var mobile laboratorier til fremstilling af biologiske våben. I virkeligheden var de to anhængere beregnet til fremstilling af brint til brug for irakiske artilleriballoner, skriver den britiske avis The Observer i dag. Ny ydmygelse af Blair Avisen vurderer, at konklusionen fra de biologiske eksperter, der arbejder for den britiske regering, er en ydmygelse for Blair, som har hævdet, at opdagelsen af de mobile laboratorier beviser, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, og at fundene dermed var med til at retfærdiggøre krigen mod Saddam Husseins styre. Også USA's præsident har benyttet fundet af de to lastbilanhængere til at underbygge påstanden om, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























