EU's konvent har i al hemmelighed udarbejdet en plan, som går ud på, at konventet fortsætter med at arbejde på den anden side af Sankt Hans, oplyste finske repræsentanter for konventet fredag. Ifølge oplysninger vil konventets præsidium først fremlægge sit endelige forslag 18. juli i Rom. Godkendes af præsidiet Et medlem af den finske Riksdag, Jari Vilén, siger, at konventet bevidst har forsinket arbejdet, så det strækker sig ind i juli. Han har også mistanke om, at det kun bliver konventets præsidium, der kommer til at træffe beslutningen om godkendelse af det endelige forslag. I april blev medlemslandene enige om i Athen, at konventet skal færdiggøre sit arbejde inden topmødet i Saloniki i juni. Den finske regering er af den opfattelse, at konventet ikke skal have mere tid. Grundlov for EU Konventet har under ledelse af den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing arbejdet i over et år. Konventet, som har 105 medlemmer, er ved at udarbejde et forslag til en grundlov for det udvidede EU. Beslutningen om grundloven træffes siden i forhandlinger mellem EU's regeringer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























