Svensk ambassade i Kenya udsat for terrortrusler

Lyt til artiklen

Den svenske ambassades personale i Kenya har midlertidigt flyttet arbejdet fra ambassadebygningen til ambassadørens hjem efter at der er modtaget terrortrusler mod ambassaden. Det oplyser det svenske udenrigsministeriums talskvinde Kristina Osterberg til det britiske nyhedsbureau Reuters. »Der er terrorist-trusler. Vi tager personalet sikkerhed meget alvorligt. Derfor arbejder ambassadens personale i ambassadørens hjem eller i deres eget hjem«, siger hun. Hun oplyser også, at den svenske regering i løbet af weekenden vil beslutte, om ambassaden skal genåbnes mandag. Norsk ambassade lukket en dag Den midlertidige lukning af den svenske ambassade kommer dagen efter, at Norge lukkede sin ambassade i den kenyanske hovedstad efter, at ambassaden modtog en email, der indeholdt trusler om at ødelægge den bygning, hvor ambassaden ligger i. Den norske ambassade blev genåbnet fredag oplyser det norske nyhedsbureau NTB. Den 22. maj udsendte tvstationen al-Jazeera et lydbånd, der efter sigende var fra en topfigur i al-Qaeda, hvor han opfordrede til angreb mod ambassader og interesserer tilhørende USA, Storbritannien, Australien og Norge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her