Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

USAs militær i højeste terrorberedskab

Lyt til artiklen

Det amerikanske militær er sat i højeste terrorberedskab efter efterretninger om mulige kommende terrorangreb. Det amerikanske samfund er i næsthøjeste terrorberedskab, såkaldt orange beredskab. Beslutningen om at sætte det amerikanske forsvar i højeste beredskab er blevet truffet efter, at efterretningskilder har oplyst, at der er en øget risiko for angreb. De amerikanske myndigheder har op til den forlængede weekend, den såkaldte memorial day, opfordret amerikanerne til at være ekstra agtpågivende, men til ikke at ændre deres planer for fridagene. Øget sikkerhed i storbyer Sikkerheden er optrappet ved steder, der forventes at være mulige terrormål især i storbyerne. I New York er Nationalgarden blev indsat for at beskytte undergrundsbanen, mens sikkerheden er strammet ved Sears Tower i Chicago og Golden Gate Bridge i San Francisco. Myndighederne frygter, at al-Qaeda vil slå til i USA for at vise, at organisationen stadig eksisterer og er funktionsdygtige. Angreb kan finde sted i USA Ministeren for indre sikkerhed Tom Ridge sagde ifølge BBC online, at der er efterretninger om, at al-Qaeda er gået ind i en perioder med angreb over hele verden: »Disse angreb kan også finde sted i USA«, sagde han. Terrorangrebene kan blive udført med »små bevæbnede grupper, der angriber, store køretøjer stoppet med sprængstoffer eller selvmordsbombere«, sagde Ridge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her