I Danmark blev museet, der blendede to sværddragere til fiskesuppe, frikendt, fordi fiskene ikke led under aflivningen. I Norge har Dyrenes Beskyttelse krævet stop for et projekt, der skal fremme skolebørns kendskab til naturen gennem fiskeri. Det sker, fordi organisationen mener, at fiskene kan føle smerte, skriver Dagsavisen i Norge. 'Skolestangsprojekt 2003' består af 40.000 fiskestænger, der bliver delt ud til norske skolebørn. »Reaktionerne fra skoler, forældre og elever har været udelt positive. Børnene trænger til at møde de dele af naturen, som de kender mindre og mindre til«, siger Steiner Paulen, fritidsfiskekonsulent bag projektet, til Dagsavisen. Bider ikke på Men den bider Dyrenes Beskyttelse ikke på. I et brev forholder de sig kritisk til projektet. »Vi mener, at fisk er i stand til at føle smerte. Det støttes også af nye forskningsresultater. Eventuel tvivl om fiskens smerte må komme den til gode«, skriver organisationen. Den henviser børn til at møde naturen bevæbnet med kamera og kikkert i stedet for fiskestang. »Måske synes nogle at vi er hysteriske, men dette handler om respekt for vores medskabninger«, siger sekretariatsleder, Siri Relling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























