Mindst 150 personer frygtes omkommet og op mod 300 andre rapporteres kvæstet, efter at et voldsomt jordskælv tidligt torsdag morgen ramte Bingol-provinsen i det sydøstlige Tyrkiet. Adskillige bygninger styrtede sammen Jordskælvet blev målt til 6,4 på Richterskalaen, og i byen Bingol styrtede adskillige bygninger sammen, og strømmen blev afbrudt. I den lille by Celtiksuyu en halv snes kilometer fra Bingol menes 135 skolebørn at være begravet under murbrokkerne, da en kostskolebygning kollapsede. Erdogan i bøn Den tyrkiske premierminister Tayyip Erdogan har i en følelsesmættet erklæring udtrykt håb om, at det vil lykkes redningsarbejderne at befri børnene fra murbrokkerne. Han siger også, at han ud fra telefonsamtaler med redningsfolkene har indtrykket af, at situationen er under kontrol. Ti sammenstyrtede bygninger En korrespondent fra det britiske nyhedsbureau beretter fra Bingol, at mindst ti bygninger i byen er styrtet sammen under jordskælvet. Blandt andet er minareten ved byens moské væltet. En ansat ved kostskolen siger, at omkring 35 børn nåede ud af bygningen under jordskælvet, og at yderligere cirka 25 er reddet ud fra den sammenstyrtede bygning. Kan høre nødråb fra de indespærrede Redningsarbejderne fortæller, at de fortsat kan høre nødråb fra de indespærrede børn. Premierminister Erdogan har ikke givet tal for, hvor mange der har mistet livet ved jordskælvet. Det statsstyrede anatolske nyhedsbureau skriver, at der hidtil er 40 bekræftede ofre. Efterskælv generer fortsat redningsarbejdet, og militærkøretøjer kører rundt i byerne og advarer folk mod at nærme sig de beskadigede bygninger. Kritik af redningstjenester efter skælv i 1999 Bingol blev sidste gang ramt af et jordskælv i 1971. Dengang omkom omkring 900 personer. I 1999 ramte to jordskælv den nordvestlige del af landet, og op mod 20.000 mistede livet. Regeringen og redningstjenesterne, heriblandt militærets, er blevet kritiseret sønder og sammen efter skælvene for fire år siden. Tjenesterne har herefter gennemgået en lang række ændringer. 'Min stald står - skolen styrtede sammen' Redningsfolkene har til morgen haft en del at gøre med at holde forældrene på afstand af ruinerne af skolebygningen. »Den stald, jeg har bygget, væltede ikke, men det gjorde skolen«, siger faderen til en 12-årig dreng, der blev reddet fra ruinerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























