Mindst syv irakere er blevet skudt og dræbt af amerikanske soldater under en demonstration i byen Mosul i det nordlige Irak. Skudepisoderne opstod, da en demonstration rettet mod USA udviklede sig til voldelige optøjer, skriver det britiske nyhedsbureau Reuters. Et ukendt antal blev såret ved skudepisoden, der fandt sted tirsdag. Kastede med sten Ifølge brigadegeneral Vincent Brooks blev der åbent ild mod amerikanske marineinfanterister og specialtropper, der opholdt sig i en regeringsbygning i centrum af byen. Der blev også kastet med sten mod soldaterne, og en bil blev antændt. »Der blev skudt direkte mod soldaterne, og de besvarede ilden. Nogle af demonstranterne forsøgte at klatre over muren til bygningen«, fortæller Vincent Brooks på en pressekonference i Qatar. Raseriet kogte over En kurdiskstøttet leder i byen hævder overfor den arabiske tv-station al Jazerra, at de amerikanske soldater opildnede til uroen ved at hejse det amerikanske flag over bygningen. »Da folk så de amerikanske soldater gå ind i bygningen og hejse det amerikanske flag, kogte raseriet over, og de begyndte at kaste med sten«, siger Mashaan al-Juburi til tv-stationen. Mosul, der er Iraks tredjestørste, har været ramt af massive plyndringer siden de irakiske soldater opgav kampen i fredags.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























