29 turister forsvundet i Sahara

Lyt til artiklen

29 europæiske turister er forsvundet i Sahara ørkenen i Algeriet. 15 af turister er tyske. Der er en svensker blandt de forsvundne. De øvriges nationalitet kendes ikke. Det fortalte tyske efterforskere mandag, ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. Efterforskere fra det tyske kriminalpoliti, Bundeskriminalamt (BKA), er rejst til området for at deltage i eftersøgningen af turister, der forsvandt for mindst en uge siden. 'Bruge alle midler' »Vores efterforskere vil bruge alle de midler, de har tilrådighed i samarbejde med de lokale myndigheder«, sagde en talsmand for BKA mandag. »Der vil blive sent flere efterforskere til området, hvis sitationen, vi befinder os i, kræver det«, sagde talsmanden, der ikke ville give noget bud på, hvorfor turisterne er forsvundet: »Indtil vi har nogle konkrete resultater, vil vi ikke spekulere i årsagen«. Rejste i små grupper Turister er rejst ind i Sahara i små uafhængige grupper. De første forsvandt i slutningen af februar. Algeriet har været plaget af vold, siden begyndelsen af 1992, hvor militæret annullerede et valg, som stod til at blive vundet af radikale islamister. Mere end 100.000 er ifølge regeringen blevet dræbt, men tallet er ifølge uafhængige kilder snarere 150.000.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her