De britiske og amerikanske efterretningskilder er ikke enige, om Saddam Hussein overlevede det direkte bombeangreb mod ham mandag. CIA-kilder: Han er død De amerikanske CIA-kilder siger, at de så den irakiske præsident gå ind i bygningen i forstaden Mansour, og at han ikke blev set forlade bygningen, før den forsvandt fuldstændig, da amerikanske smed i alt 3,6 ton bomber mod den. Britiske MI6: Han undslap Men den britiske efterretningstjeneste har angiveligt fortalt CIA, at den irakiske leder forlod bygningen ganske kort tid, inden bomberne faldt. Militærtalsmænd fra koalitionsstyrkerne siger, at det kan komme til at tage tid at få fastslået, om Saddam Hussein blev dræbt under angrebet. Til syvende og sidst kan det komme til at afhænge af, om amerikanerne er i besiddelse af en dna-profil på den irakiske præsident. Andre kilder siger, at Saddam Hussein slet ikke befandt sig i Bagdad mandag. CIA 'euforisk' Den amerikanske avis Washington Post siger, at der ifølge CIA er adskillige øjenvidneberetninger, der mener, at Saddam Hussein er død. En regeringsembedsmand siger, at stemningen i CIA er 'euforisk'. »De siger, at der ikke er nogen tvivl om, at han er død«, siger avisen. Var angiveligt på restaurant Et amerikansk bombefly smed mandag fire 900 kg's bunkerbomber mod det sted, hvor Saddam Hussein skulle befinde sig. Angiveligt sad han på en restaurant og spiste sammen med sine to sønner og andre af regimets topledere. Forlod bygning få minutter inden angreb Efter de oplysninger, som britiske efterretningskilder citerer, forlod Saddam Hussein bygningen få minutter, før bomberne totalt smadrede huset, dræbte mindst syv civile og sårede 14. Andre kilder har 14 dræbte civile. Bomberne efterlod et 18 meter dybt krater.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Debatindlæg af Signe Andreasen
Klumme af Christian Jensen




























