'Vi kan ikke klare mere' - reportage fra Bagdad

Haidar står rastløs på gaden med en pistol stikkende op af lommen. Han har en stor hudafskrabning i panden og flere sår på armene. Han står og taler med nogle kammerater, der har samme ærinde som han. De er sendt i byen af deres mødre for at købe brød. Haidar er tolv år og går i 6. klasse. Men nu hvor alle skoler er lukket, har Haidar og kammeraterne fået nye opgaver. »Jeg har fået ansvaret for alle madindkøb i familien«, siger Haidar fornøjet. Han ser ud til at have det godt, som han står der i den langsomme kø op ad trappen til butikslokalet, hvor der dufter af nybagt brød. De flade brød bliver klappet sammen i rekordfart af en bager bagerst i lokalet. Han lægger dem på en lang plade, som skubbes ind i den åbne bageovn. Efter få sekunder er det stegt, og en anden bager tager dem ud igen og skubber dem ned til disken, hvor de forsvinder med det samme. Køer foran bagerbutikker »Vi har aldrig haft så lange køer som nu«, siger en af bagerne. »Folk må køre flere kilometer for at få fat i brød i disse dage«. Haidar står og fumler med morens husholdningspenge. Egentlig er denne krig ikke så dårlig: »Jeg har mere frihed nu, jeg slipper for skolen, jeg spiller fodbold hver dag, går på indkøb, og så leger vi krig«. Krig? »Ja, vi leger israelere og palæstinensere«, siger han og viser legetøjspistolen frem. »Eller politi og røvere«. For alvorligtLeger I ikke amerikanere og irakere? Haidar ryster på hovedet. Det er, som om amerikanere og irakere er for alvorlige at lege med. Også Haidar har set billederne af dræbte eller lemlæstede irakiske børn. Vejen fra Bagdad I nærheden af brødbutikken i bydelen Karrada i Bagdad står to gamle biler. De bliver lastet med tasker, vandtanke og madvarer. På taget er tæpper og madrasser rullet sammen til en stor bold. Nogle børn leger omkring bilen. 'Børnene kan ikke sove om natten' »Vi kan ikke klare mere«, siger Maysun Najib, mor til fem af børnene. »Børnene kan ikke sove om natten, de græder og er meget bange. Nu er både el og vand væk, så nu låser vi døren og tager af sted«. Hvor tager I hen? »Vi har ikke bestemt os endnu. Egentlig har vi ikke noget sted at rejse hen. Vi har nogle slægtninge i Mosul, men vi ved ikke, om vejen er sikker. Vores nabo kom den vej i går, og hans bil blev ramt af granatsplinter. De, der sad på forsædet, fik sår over hele kroppen, og vores nabo, som sad på bagsædet, fik kun nogle granatsplinter i hånden, så han har det godt igen. Jeg tror alligevel, at det er sikrere at tage af sted, end at blive her. Når vi har pakket sammen, tager vi ned til busholdepladsen for at snakke med chaufførerne. De kan fortælle mig, hvilken vej ud af Bagdad vi skal tage«, sukker Maysun. Børnene glæder sig Rundt om hendes ben løber nogle af børnene. Hun har fem i alderen seks til atten år. De glæder sig til at skulle ud at rejse, en rejse ind i det ukendte. Nord, syd, øst eller vest? De skal i hvert fald væk herfra. Krigsforberedelser Indbyggerne føler, at krigen kom tættere på dem i går, da lyden af tungt artilleri afløste bombeeksplosionerne i morgentimerne. Det var grunden til, at flere familier bestemte sig for at rejse ud. Fuldtlastede biler kunne ses på motorvejene ud af Bagdad, de fleste fulde af kvinder og børn. Noget andet, der har forandret gadebilledet, var det store opbud af soldater i går. Flere soldater i gaderne Flere lastbiler fulde af tungt bevæbnede soldater kørte rundt i gaderne. En gang imellem skød de op i luften, som om de var glade for snart at skulle til at kæmpe i Bagdads gader. De viftede med deres geværer og viste V-tegnet til forbipasserende. Flere kampvogne stod klar ved motorvejen, parat til at rykke ud. Flere af byens parker er lavet om til kaserner og skyttegrave. Ved en af hovedgaderne sidder Ahmed og ser på en gruppe murere, der er ved at mure hans hotel til. Atlas Hotel og Restaurant står der på neonskiltet. Bag skiltet er de store vinduer blevet muret grundigt til. »Det er mere trygt på den måde« siger Ahmed lidt trist. »Her kommer der ikke én kugle igennem«. Oversættelse: Peter Mollerup