Amerikanske tropper skød i dag mod en bil nær Najaf i det centrale Irak, fordi bilen ikke stoppede ved en kontrolpost. Syv kvinder og børn blev dræbt og to såret i hændelsen, oplyser centralkommandoen i Qatar. En amerikansk journalist på stedet opgør antallet af dræbte til 10. En talsmand fra koalitionstroppernes centralkommando i Qatar meddeler ifølge Reuters, at soldaterne skød mod bilen, efter at dens chauffør først havde ignoreret advarselsskud, siden undladt at standse. »Som en sidste udvej skød soldaterne ind i bilens passagerkabine«, meddelte talsmanden. Ifølge en journalist fra den ansete amerikanske avis Washington Post undlod soldaterne ved checkpointet at affyre advarselsskud i tide. Nyt dødsfald ved kontrolpost Ved en anden kontrolpost nær Shatra 35 kilometer nord for Nasiriyah blev en ubevæbnet iraker i en pickup bil i høj fart skudt og dræbt af amerikanske marineinfanterister. En passager blev såret. Bilen var tom, og ingen af mændene var bevæbnet, har marineinfanteristerne meddelt en korrespondent fra det britiske nyhedsbureau Reuters. En af de soldater, der åbnede ild, siger, at han troede, at det var en bil med en selvmordsbombe. 'Gjorde det rigtige' Peter Pace, der er general i det amerikanske marinekorps, siger om det første skyderi, at soldaterne 'gjorde det helt rigtige', fordi de troede, at de var i livsfare. Hændelsen fandt sted ved Najaf godt 160 kilometer syd for Bagdad i nærheden af det sted, hvor en selvmordsbombe i en bil i lørdags kostede fire soldater livet. I alt 15 personer skal have befundet sig i bilen. Fire passagerer i bilen kom intet til, skriver BBC Online. Første bekræftede civile dødsfald Det er første gang, at civile dødsfald som følge af amerikansk ild bekræftes. Det er stadig uklart, hvem der stod bag eksplosioner på et marked i Bagdad, der kostede 14 personer livet i sidste uge. Irakerne siger, at amerikanerne står bag, men centralkommandoen i Qatar undersøger, om eksplosionen i virkeligheden skyldtes et vildfarent, irakisk jord-til-luft missil. Tv-billeder spreder vrede Tv-billeder af sårede og døde civile irakere har fået vrede og modstand og mod krigen til at sprede sig over alt i den muslimske verden Den saudiarabiske udenrigsminister opfordrer i et interview med ABC News til at stoppe krigen. Han opfordrer også Iraks præsident Saddam Hussein til at træde tilbage og dermed spare irakerne for flere blodsudgydelser. »Denne krig kan kun føre til strid, til blodsudgydelser og til øget had«, lyder det fra prins Saud al-Faisal.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























