Russerne har indkaldt den amerikanske ambassadør i Moskva for at protestere over, at amerikanske luftbombardementer har truet personalets sikkerhed på den russiske ambassade i Bagdad. Den amerikanske ambassadør i Moskva skulle onsdag stå skoleret i det russiske udenrigsministerium. Kræver undersøgelse Russerne ønsker at protestere over, at amerikanske luftangreb har truet de russiske diplomaters sikkerhed i ambassaden i Bagdad. »Den russiske side har forlangt, at de amerikanske myndigheder foretager hurtige og tilbundsgående undersøgelser, der kan sikre, at sådanne farlige og uacceptable hændelser ikke finder sted i fremtiden«, hedder det i en udtalelse fra det russiske udenrigsministerium. Der har været bombardementer i beboelsesområder nær ambassaden, og det russiske udenrigsministerium mener, at personalet på ambassaden var i fare«.
Russisk vrede over angreb nær ambassade i Bagdad
Lyt til artiklen