Et irakisk missil slap uden om alle Kuwaits forsvarssystemer og landede i nat tæt ved et dyrt butikscenter ved havnefronten i Kuwait By. Kuwaitiske embedsmænd oplyser, at to beboere blev såret ved angrebet, og at murbrokker og knust glas var spredt overalt på området. Det er første gang, siden den USA-ledede invasion af nabolandet Irak begyndte for ni dage siden, at et missil er slået ned så tæt på Kuwait By. De fleste af de mindst 15 missiler, som irakerne hidtil har afsendt mod Kuwait, er enten landet i ørkenen eller havet eller blevet skudt ned undervejs. I nat synes det irakiske missil imidlertid at have været i stand til at snige sig ind over Kuwait neden for radarens rækkevidde. Dette skabte straks uhyre stor bekymring i Kuwait, for det samme vil irakerne måske være i stand til at gøre igen, og næste gang vil det måske ske på et tidspunkt af dagen, hvor der er langt flere mennesker på gaden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen