Amerikanske militærfolk siger, at deres styrker har dræbt et stort antal irakere i et slag i aftes syd for Bagdad. Der er dog ingen bekræftede oplysninger om, at irakere i hundredevis skal være blevet dræbt ved slaget. Fremrykning standset I morges har der desuden været rapporter om, at irakiske styrker har standset de amerikanske marinesoldaters fremrykning ved byen Ash Shatrah godt 40 kilometer nord for Nassiriya, hvor det i går lykkedes amerikanerne at krydse Eufrat efter flere dages hårde kampe. Ifølge en korrespondent fra det britiske nyhedsbureau Reuters har marinesoldaterne tilkaldt assistance fra artilleriet. Varede to timer Reuters korrespondent, som befinder sig med de amerikanske styrker nær Najaf, 160 km syd for Bagdad, citerer amerikanske officerer, der var på stedet, for at sige, at aftenens slag var meget hidsigt og varede i to timer. Irakere i stort antal gik til angreb på amerikanske kampvogne med raketkastere. Strandede kampvogne undsættes Mindst 12 og muligvis flere amerikanske kampvogne er strandet på den modsatte side af en flod, efter at irakerne sprængte en bro over floden i luften. De strandede kampvogne undsættes til morgen af andre kampvogne fra hovedstyrken ved Najaf. 'Høje irakiske tabstal' Kamphandlingerne sluttede ved 20-tiden tirsdag aften, siger de amerikanske officerer. Ifølge de amerikanske militærkilder er de irakiske tabstal efter slaget 'meget høje'. Pentagon anslår, at mellem 150 og 300 irakere er blevet dræbt. Materielle skader Der er ingen oplysninger om tab på koalitionsstyrkernes side, der siger, at man kun led materiel skade under slaget. Bla. skal to avancerede M1-A1 Abrams-kampvogne være blevet ødelagt. Slaget kan have været det voldsomste hidtil under krigen, men det nøjagtige tabstal vil være vanskeligt at fastslå på grund af den kraftige sandstorm, der har hærget området natten og morgenen igennem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Klumme af Christian Jensen




























