Irakisk tv viste torsdag aften for anden gang siden det første luftangreb på Bagdad billeder af landets præsident, Saddam Hussein. På de seneste billeder sidder Saddam for bordenden under et møde med hans regering. Saddam Hussein og hans nærmeste var det direkte mål, da et begrænset raketangreb indledte krigen mod Irak i nat. Saddam er på optagelsen klædt i militæruniform. »Regeringsmødet diskuterede de militære og politiske procedurer i konfronteringen af den amerikanske og britiske aggression«, rapporterede tv-stationen. Svært at afgøre optagelsens ægthed Det var ikke umiddelbart til at sige, om optagelsen var ægte, eller om der var tale om en båndet optagelse. Men Saddam Hussein overlevede tilsyneladende angrebet for klokken 6.30 dansk tid holdt han en tale på irakisk tv. Også tidligere på dagen optrådte Saddam på tv, da han holdt en tale til den irakiske befolkning efter morgenens amerikanske angreb. Tysk ekspert mener det er Saddam Også denne optagelses ægthed blev der stillet spørgsmålstegn ved. Men en tysk ekspert, der har undersøgt optagelsen, vurderer, at den er ægte. »Sandsynligheden for at det var Saddam Hussein er meget, meget stor«, sagde Dieter Buhmann til den tyske tv-station ARD. »Jeg har ikke opdaget et eneste tegn på, at det ikke var den rigtige Saddam Hussein«, tilføjede han. Buhmann har et dybt kendskab til Saddams mindst tre formodentlige dobbeltgængere. Han har gennem længere tid studeret film og fotografier af den irakiske leder og har fundet små forskelle som for eksempel størrelsen af ører og hænder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























