EU fandt laveste fællesnævner

Stemningen mellem EU's 15 medlemmer har aldrig været så giftig, som den er i øjeblikket. Irakkrisen har kastet unionen ud i sin hidtil værste krise, og i går skulle de 15 stats- og regeringschefer så mødes for at tale ud om tingene. Men det blev mere til at tale udenom. De undgik nemlig behændigt at komme ind på de ting, der har ført til, at skældsordene de seneste uger er føget over landegrænserne. »Vi har ikke diskuteret vores uenighed om Irak. Vi har konstateret, at den findes, og så vendt os mod fremtiden«, siger den græske statsminister og EU- formand, Costas Simitis. Og statsminister Anders Fogh Rasmussen bekræfter, at de ømtålelige spørgsmål om krigen mod Irak blev undgået. »Der står ikke meget om fortiden. Der står noget om det fremadrettede«, siger han om den erklæring, de 15 ledere blev enige om. Og der er tale om en indholdsrig politisk erklæring, siger statsministeren, der glæder sig over, at EU-landene nu kigger fremad. »Det er særdeles glædeligt i sig selv, at vi er nået til enighed, og set fra den danske regerings synspunkt er vi overordentligt tilfredse med resultatet«, siger Anders Fogh Rasmussen. Erklæringen siger blandt andet, at EU skal træde til med humanitær bistand til ofrene for krigen i Irak og fastslår, at FN fortsat skal spille en central rolle. Sverige havde inden møde lagt stor vægt på en erklæring om, at krigen i Irak ikke må blive brugt af Tyrkiet som påskud til at gå ind i det nordlige Irak for at bekæmpe kurdiske oprørere. Det kom delvis med, da der står en sætning om, at minoriteterne skal beskyttes. Intet om krigen Derimod undgår erklæringen behændigt de ømtålelige spørgsmål om, hvorvidt EU skal støtte genopbygningen af Irak, og den tager slet ikke stilling til krigen, og om hvorvidt det var det rigtige tidspunkt at standse FN's våbeninspektioner. Hvis det havde været på dagsordenen, og de 15 lande skulle have været blevet enige, havde de siddet og diskuteret det endnu. »Erklæringen blev vedtaget uden diskussion, fordi den går uden om alle de svære spørgsmål og det, der splitter os. Så var vi heller aldrig blevet enige«, siger den svenske statsminister, Göran Persson. Anders Fogh Rasmussen lagde før mødet ellers op til, at erklæringen både skulle støtte en genopbygning af Irak og desuden også beklage, at det er kommet dertil, at det er nødvendigt med et militært angreb. Men statsministerens forslag kom end ikke til diskussion. »Alt, der handler om optakten, skriver vi ikke om. Der kan vi ikke blive enige. Det har vi erkendt«, siger Anders Fogh Rasmussen. Stemningen på mødet blev af flere ministre og diplomater beskrevet som meget dårlig. Men efter erklæringen, der blev vedtaget overraskende hurtigt, gik ministrene til middag, hvor de blandt andet skal diskutere Balkan, hvor enigheden er større. Topmødet fortsætter i dag, hvor de 15 lande blandt andet skal tale om, hvad de kan gøre for at forbedre økonomien og bremse stigningen i arbejdsløsheden i EU.