Blair: Sejren kommer ikke på én nat

Lyt til artiklen

På et pressemøde efter det to dage lange EU-topmøde sagde den britiske premierminister Tony Blair, at selv om krigen går godt, vil de britiske soldater møde modstand, og sejren vil ikke komme i løbet af en enkelt nat. Han sagde også, at der var tegn på fortsatte irakiske overgivelser på alle niveauer. Tony Blair afviste forlydender om, at den franske præsident Jacques Chirac ikke skulle have kondoleret briterne for otte britiske dødsfald i morges i forbindelse med et helikopterstyrt i Kuwait. Tony Blair afviste også på det kraftigste, at han skulle være blevet træt af sine partnere i EU, trods uenighederne om Irak. »Hvor der er uenigheder, er det rigtige ikke at vende ryggen til vores andre partnere, men at indlede en diskussion med dem«, sagde Blair. Aftale om humanitær hjælp Foreløbig er Tony Blair tilfreds med den aftale om humanitær hjælp, som det lykkedes EU-lederene at aftale under det to dage lange topmøde. Den dybe kløft er trukket ned gennem EU med Storbritannien, Spanien og også Danmark på den ene side som USA's ubetingede støtter og Frankrig, Tyskland med flere på den anden som tilhængere af, at FN's våbeninspektører havde fået mere tid til deres arbejde i Irak. Det betyder, at et betydeligt reparationsarbejde af tilliden indenfor det europæiske samarbejde nu forestår, erkender statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) efter et køligt EU-topmøde. »Det vil jeg være ærlig at sige, at det er der«, sagde Fogh Rasmussen, da han forlod topmødet før tid for at kunne deltage i dagens debat i Folketinget om Danmarks bidrag til krigen. »Det er ikke kun genopbygning af Irak, det her drejer sig om. Det drejer sig også om genopbygningen af tilliden i vores institutioner«, sagde statsministeren. Han tror, der vil gå adskillige år, før EU-landene er parate til at indordne sig under en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her