I Golfstaterne er krigsforberedelserne i fuld gang. USA beordrede søndag diplomater ud af Kuwait, Syrien og Israel, og FN's observatører indstiller i eftermiddag overvågningen af den irakisk-kuwaitiske grænse. Det amerikanske udenrigsministerium beordrede i går alle ikke-essentielle diplomater og ansatte med tilknytning til ambassaderne ud af Kuwait, Israel og Syrien. Beslutningen er truffet i lyset af sikkerhedssituationen i området som følge af den truende krig, oplyser det amerikanske udenrigsministerium. Også civile amerikanske statsborgere er blevet opfordret til at forlade Kuwait. Omkring halvdelen af de normalt 8-9.000 civile amerikanere, der normalt opholder sig i landet, menes allerede at have forladt ørkenstaten. Briter fulgte trop I dag fulgte den britiske ambassade i Kuwait trop og opfordrede britiske statsborgere til straks at forlade Kuwait. Begrundelsen var, at en krig mod Irak vil forøge risikoen for terrorangreb. Ifølge nyhedsbureauet Reuters opholder der sig omkring 8.000 briter i Kuwait, heraf menes omkring 3.000 allerede at have forladt golfstaten de seneste to måneder. Tyskland har lukket sin ambassade i Bagdad, og også Rusland har opfordret sine statsborgere til at forlade Irak. FN indstiller grænseovervågning FN's observatører vil klokken 14 dansk tid indstille overvågningen af den demilitariserede zone mellem Irak og Kuwait, oplyser deres talsmand til det britiske nyhedsbureau Reuters. Observatørerne - UNIKOM - har siden Golfkrigen i 1991 - holdt øje med den 200 kilometer lange grænse mellem de to lande, som de amerikanske tropper vil skulle krydse i tilfælde af krig mod Irak. FN-observatørerne opholder sig stadig i området, hvor de ifølge talsmand Daljeet Bagga afventer yderligere instruktioner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.