Søndagens finske valg til Riksdagen blev vundet af Centern, der med 24,7 procent af stemmerne nu er Finlands største parti. Centerns fremgang på syv mandater betyder i henhold til forfatningen fra 2000, at partiets leder, Anneli Jäätteenmäki, som den første skal forsøge at danne regering. Dermed kan hun også blive Finlands første kvindelige statsminister. Taber opfordrer til bred regering Den hidtidige, socialdemokratiske statsminister, Paavo Lipponen, opfordrede søndag aften til en bred regering. Han henviste til den alvorlige internationale situation og til de på kort sigt dårlige økonomiske udsigter. Lipponen mener, at der vil være brug for mere tid end sædvanligt til at få landets nye regering på plads, fordi der efter hans mening er behov for grundige og intensive forhandlinger om planerne for valgperioden. Glad vinder Anneli Jäätteenmäki var jublende glad for sin og Centerns valgsejr. »Vi gjorde det!«, sagde hun søndag aften, da hun trådte ind i partikontoret. Partiet har haft ord for at være meget landligt orienteret, og har da også størst opbakning i de nordlige områder af Finland, hvor der er langt mellem byerne. Vinderen lovede dog, at partiet også vil tage sig af spørgsmål, der angår hovedstaden Helsingfors. Anneli Jäätteenmäki sagde også, at hun er parat til at indgå regeringssamarbejde med Socialdemokraterna og Paavo Lipponen. Uenighed om Irak Under valgkampen anklagede Anneli Jäätteenmäki Paavo Lipponen og den afgående regering for at være for USA-venlig i forbindelse med Irakkrisen. Men det mener hun ikke har påvirket deres indbyrdes relation. »I politik er det fakta, der skal vejes op mod hinanden«, sagde hun uden at ville komme ind på, hvordan hun ville løse regeringsforhandlingerne. På journalisternes gentagne spørgsmål sagde hun, at 'nu trækker vi lige vejret'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























