EU-kommissionen har kritiseret USA og dens allierede, villige lande for at have forladt diplomatiets vej. Kritikken er dog ganske blid og begrænser sig til generelle formuleringer om, at brug af militær magt kunne have været undgået. Beklagelse »Der ser ud til at være taget en ensidig beslutning om militær aktion af nogle lande, og det beklager vi«, siger talsmanden for kommissionen Reijo Kemppinen. »Vi mener fortsat, at FN's godkendelse (for en militær aktion) var væsentlig og stadig er væsentlig. Vi er nødt til at forsøge at flytte processen tilbage på FN-sporet«, siger Kemppinen. Splittet EU EU er flækket på langs i Irakkrisen: Danmark, Storbritannien, Spanien og Italien står bag den amerikanske linje, mens især Tyskland og Frankrig har ført an i den internationale kritik af en militær aktion mod Irak. Kommissionen har ret til at foreslå og udøve lovgivning på en række områder, men ikke på det udenrigspolitiske område. Frustration over uensartet linje Men kommissionen har givet udtryk for frustration over, at EU ikke har været i stand til at finde et fælles fodslag. »Vi ved alle hvor utilbøjelige til at dele suverænitet, medlemslandene er på dette område, og vi kan alle se, hvor det har ført os hen. Det er tid for os til at drage lære af krisen og forsøge at genopbygge den europæiske enhed i denne sag«, siger talsmanden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























