Guantánamo-fanger uden amerikanske rettigheder

Lyt til artiklen

Fangerne på den amerikanske Guantánamo-flådebase i Cuba er ikke beskyttet af USA's forfatning og har derfor heller ikke forfatningsmæssige rettigheder. Det fastslog en amerikansk forbundsdomstol sent i aftes. Nogle af fangerne, som blev pågrebet i Afghanistan under den amerikanskledede krig mod international terrorisme, havde anmodet om en retssag ved en civil amerikansk domstol, og de havde bedt om at måtte rådføre sig med en advokat. Udenfor amerikansk territorium Men dette blev afvist i den føderale domstols kendelse, som dermed stadfæstede en lavere retsinstans beslutning. Det hedder i kendelsen, at fangerne ikke er omfattet af almindelig amerikansk lovgivning, og at de ikke opholder sig på suverænt amerikansk territorium. Guantánamo har været en amerikansk flådebase siden 1903. USA lejer området af Cuba, som dog nægter at modtage den symbolske betaling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her