Mens den amerikanske regering fremstår stadig mere isoleret internationalt med sit ønske om at føre krig mod Irak, advarer EU's udenrigskommissær, Chris Patten, onsdag om, at USA også kan komme til at stå alene med regningen for et felttog mod Saddam Hussein. EU vil ikke betale for krig uden om FN følge Chris Patten, der er brite, er det en 'kendsgerning', at det kan blive politisk vanskeligt for EU at bidrage økonomisk til genopbygningen af Irak, hvis USA vælger at gå i krig uden opbakning i FN's Sikkerhedsråd. »Det vil under alle omstændigheder blive vanskeligt at lancere massive nye programmer i Irak og i Iraks nabolande. Men det vil blive så meget desto mere vanskeligt for EU at samarbejde fuldt ud og i stor skala - også i den langsigtede genopbygningsproces - hvis begivenhederne finder sted uden dækning i FN, og hvis medlemslandene (i EU, red.) er splittet«, siger Chris Patten til medlemmerne af Europa-Parlamentet i Strasbourg. Uenighed om lovlighed har stor betydning »Hvis det kommer til krig, vil det være meget nemmere at overtale jer - EU's budgetmyndighed - til at være generøse, hvis der ikke er uenighed om lovligheden af den militære aktion, der har fundet sted«, siger Patten. Han understreger, at hans bemærkning ikke var ment som en trussel mod USA fra EU, men blot var en 'simpel iagttagelse af fakta'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Lærke Malmbak