Den påståede hjerne bag terrorangrebet på USA den 11. september 2001, Khalid Sheikh Mohammed, der for nylig blev taget til fange i Pakistan, varsler angreb på amerikanske styrker i Mellemøsten, skriver Washington Post. »Hvis krigen mod Irak starter, vil amerikanske styrker blive ramt på deres egne baser i Golfen. Jeg kender ikke til konkrete planer om angreb, men min sjette sans fortæller mig, at I vil høre nyheder om angreb i Saudi Arabien, Qatar og Kuwait«, sagde Mohammed ifølge en talsmand fra den pakistanske efterretningstjeneste. Usvækket kamp mod USA Han understregede flere gange, at anholdelsen af ham ikke vil begrænse mulighederne for nye angreb på amerikanske interesser. »Der er massevis af mennesker som mig, der vil give deres liv for, at amerikanerne ikke kommer til at leve i fred nogen steder på jorden«, skulle Mohammed have sagt. Bush påpeger fare for nye angreb Selv om Mohammed bliver betragtet som den største amerikanske fangst i kampen mod terror, advarer George Bush om, at der stadig er fare for nye angreb mod USA. FBI påpeger, at igangværende planer om terror mod USA kan blive fremskyndet af tilfangetagelsen af Mohammed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Victor Mayland Nielsen
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Debatindlæg af Christian Rostbøll




























